Højtidelighed og ceremoni 

Især de borgerlige ceremonier kan blive unikke og dybt personlige, hvis man som familie har kræfter til at forestå handlingen. Ellers er kirkens tilbud i den lokale kirke eller kapel altid gode og gratis.

Der skal være en mindeværdig og professionel sidste afsked. Det er det vi som bedemænd stræber efter. Men der skal også være en vægtning af hensyn til jer som familie, jeres tro, traditioner og hvad som føles rigtigt i situationen.

Har I som familie ikke behov for en stor højtidelighed i kirke, og hvis I ved, at afdøde heller ikke var den store kirkegænger, kan kapellet være at foretrække. Dette kan stadig være med præst eller kun med jer som familie. 

Enten jordfæstes kisten som afslutning på en begravelse eller den sidste afsked sker ved rustvognen ved kapellet. Ved en bisættelse køres kisten derefter til det lokale krematorium eller urnen udleveres senere hvis der er ønske om askespredning over havet.

Klassisk højtidelighed

En gejstlig højtidelighed involverer en præst, som forestår højtideligheden, arrangeret af bedemanden. Præsten tager selv kontakt til familien for at aftale et møde om indholdet i højtideligheden.

Hvordan handlingen så er stykket sammen, kan variere fra præst til præst, men er ofte baseret på en blanding mellem afdødes og de pårørendes ønsker.

Kirken og præstens muligheder for at efterkomme jeres særlige ønsker - inden for begravelsesritualet i Folkekirke-regi - er ofte muligt, men skal aftales nærmere med præsten.

Kisten kan blive stående eller bæres ud til gravplads eller rustvogn for en sidste afsked før kørslen til det lokale krematorium for brænding.

Vælges en bisættelse, kan en urne efterfølgende nedsættes på kirkegården eller spredes over havet.

En højtidelighed i Folkekirke-regi er altid gratis i den lokale kirke, mens der kan være en afgift ved benyttelse af kor og organist hvis handlingen er fra kapellet.

Gejstlige handlinger tager i gennemsnit 30 minutter og indeholder normalt tre salmer, velsignelsen og en tale.

Ceremoni uden præst

Flere og flere borgere vælger kirken fra til den sidste rejse, men kirkens tilstedeværelse til en højtidelighed er et tilbud til medlemmerne af Folkekirken – dog kun i et vist omfang.

Som myndighed ønsker præsten naturligvis ikke at deltage, hvis man ikke er ønsket - og der er ingen kommentarer, hvis afdøde selv har skrevet under på formularen for, at der ikke skal være en gejstlig medvirken.

Ellers kan den lokale sognepræst godt finde på at ringe og forhøre sig. Dette sker i få tilfælde, hvor præsten mener, at afdøde havde en tæt relation til kirken - eller der ikke foreligger en underskrevet formular fra afdøde selv.

Ceremoni uden medlemsskab af Folkekirken

Er afdøde ikke medlem af Folkekirken, har man kun mulighed for at blive sendt herfra fra et kapel, en privat adresse, forsamling eller andet ikke gejstligt lokale. I modsætning til en kirkelig handling, har man i et kapel ikke nødvendigvis en person dedikeret til at forestå ceremonien.

Det kan derfor kræve en smule mere planlægning, også hvis man som pårørende f.eks. overlader rollen som ceremoniafvikler til bedemanden.

Hvis du ønsker en ceremoni udenfor kirkens faste rammer, kan det være en rigtig god idé at tale med dine nærmeste om dine ønsker og hvordan den sidste ceremoni skal foregå.

Her er det særligt vigtigt at klarlægge om dine pårørende ønsker at forestå ceremonien, eller om der er behov for hjælp fra bedemanden for at finde en løsning, som er efter dit ønske, men som ikke overbebyrder de efterladte på en svær dag.

Du skal blot være opmærksom på priserne for gravsteder på kirkegården, hvis du ikke er medlem af Folkekirken. Især hvis der ønskes en kistebegravelse, kan priserne være meget høje. På kommunale kirkegårde prissættes alene efter om afdøde betalte kommuneskat, mens kirkegårde, der ligger under Folkekirken, prissætter efter om afdøde var medlem af Folkekirken. Du kan i denne guide læse mere om kirkegårdsudgifter på alle danske kirkegårde.