top
trustpilot
Myter og fakta
Guide til donation


Ring 70 25 25 33
hvad koster et gravsted?

 

Myter og fakta om donation af legeme til videnskaben

Der eksisterer mange myter om dét at donere sit legeme til videnskaben. Vi har samlet en række myter og fakta her, så du nemt kan få overblikket over, hvad det helt konkret betyder at donere sin krop til videnskaben, efter at man er gået bort.


 

 

Hvorfor donerer?

Valget om hvad der skal ske med de jordiske rester, efter man er gået bort, er et personligt ét. Hvis man vælger at donere sit legeme til videnskaben, yder man et stort bidrag til de sundhedsfaglige uddannelser. Men hvem kan donerer til videnskaben?

Myte 1: Du skal fejle noget særligt

Det er kun, hvis man har en særlig lidelse eller en særlig interessant fysik, at man kan donere sit legeme til videnskaben.

Fakta 1: Alle er velkommen

Alle over 18 kan donere sit legeme til videnskaben – og uanset hvem man er, er et bidrag altid til stor gavn for de sundhedsvidenskabelige uddannelser.

Myte 2: Stilles til offentlig skue

Det er en udbredt misforståelse, at legemet kan blive brugt til udstillinger på museer, som testkroppe til biltests og meget andet. Du kan ikke risikere - under nogle omstændigheder, at blive udstillet eller brugt som skoleskelet i en biologitime.

Fakta 2: Uddannelse og forskning

Legemet donere til hhv. lægestudiet og eller tandlægestudiet. Alle donerede legemer bliver behandlet anonymt, hvilket betyder, at de forskere og studerende ikke kender identiteten på de legemer, som de arbejder med.


 

 

Myte 3: Ingen tid til sidste afsked

De efterladte får ikke lov at sige farvel, da legemet skal afhentes med det samme og de beholder det, så man ikke kan afholde en ceremoni før flere år efter dødsfaldet.

Fakta er, legemet skal transporteres til universitetet hurtigst muligt, dog er fristen hele fire dage. De fire dage kan være tid nok til at sige farvel og kan endda også være tids nok til at få arrangeret en ceremoni for de efterladte, hvis det ønskes og alle kan være fleksible i forhold til planlægning og afholdelse. Universitetet kan beholde legemet i op til 2 år, men oftest får man legemet tilbage efter blot et par uger. Herefter kan kremering eller begravelse foretages og en ceremoni afholdes, hvis man ikke ønsker eller har mulighed at afholde den inden.

Myte 4: Universitet betaler alt

Når man donerer sit legeme til videnskaben, er begravelse eller bisættelse ellers gratis.

Fakta er, at det er desværre en almindelig misforståelse at en donation til videnskaben er ensbetydende med en gratis bisættelse eller begravelse. Det er desværre kun tilfældet, hvis aftalen om donation er gjort før slutningen af 1980'erne. På nyere aftaler, betaler universitetet kun for rustvognskørsel efter hverdagstakster, hvilket betyder at det stadig er boet efter afdøde som skal finansiere bisættelse eller begravelse.

Råd: Formaliser dit ønske

Hvis du ønsker at donere dit legeme til videnskaben, når du er død, er det vigtigt, at du formaliserer dit ønske i en erklæring. Det betyder, at du skal tage kontakt til dét institut, som du skal donere til (se national fordeling nedenfor) og få en erklæring til at udfylde.

Efter journalisering, får du erklæringen tilbage underskrevet af instituttet som bekræftelse, og du får et donorkort, som du med fordel kan bære på dig. Erklæringen skal underskrives af dig selv, samt to vidner eller eventuelt din læge.

Som med alle andre større beslutninger, bør du fortælle dine nærmeste, din læge og evt. plejehjem om din beslutning. Det giver dig mulighed for at forklare dine bevæggrunde og giver dem mulighed for at bedre forstå din beslutning og stille eventuelle spørgsmål.


 

 

Hvortil skal jeg donerer mit legeme til?

Aarhus Universitet

Anatomisk Institut, Aarhus, Universitet, Universitetsparken, bygning 233, 8000 Århus C

Klik her for at ansøge om donation af eget legeme til videnskaben.

OUH, Odense

Anatomi og Neurobiologi, Syddansk Universitet, Campusvej 55
5230 Odense M

Klik her for at ansøge om donation af eget legeme til videnskaben.

Donationskontoret

Københavns Universitet, Panum Instituttet, Blegdamsvej 3, 2200 København N

Klik her for at ansøge om donation af eget legeme til videnskaben.


 

 
kontrolleret af e-mærket

 
peter holm bedemand

Peter Holm –
ledig for samtale

Peter har erfaring fra 1.200 begravelser og er instruktør på bedemandsuddannelsen.

Ring på tlf. 70 25 25 33 for samtale med Peter Holm.

per holm bedemand

Per Holm –
ledig for samtale

Per har erfaring fra 2.000 begravelser og er vagthavende bedemand lige nu.

Ring på tlf. 70 25 25 33 for samtale med Per Holm..