Start uforpligtende vores e-mærket onlinebestilling, og vi kontakter dig for samtale inden for 15 minutter.
I forlængelse af ceremonien bæres ud til gravpladsen for afsluttende jordfæstelse af kisten i gravstedet.
- Bedemand ordner alt
- Arrangerer med kirke
- Begravelseshjælp
- Iklædning i eget tøj
- Ilægning i hvid kiste
- Rustvogn, 1x15 km.
- Op til 90 dages kredit
Efter ceremonien køres i rustvogn til krematorium, så en urne kan nedsættes el. askespredes til havs.
- Forvent fuld service
- Finder præst og kapel
- Hvid standard kiste
- Iklædning & ilægning
- Øko-urne el. Sø-urne
- Rustvogn, 2x15 km.
- Kort eller tilkøb kredit
Om der er tale om begravelse eller bisættelse, kommer alene an på afslutningen af begravelseshandlingen.
Enten bliver man begravet i en kiste – altså afdøde nedsænkes i jorden på en af kirkegårdens gravpladser – eller familien bærer kisten ud til rustvognen, hvorefter rustvognen kører til det lokale krematorium.
Ved en kistebegravelse afsluttes ritualet på gravpladsen – mens man ved en bisættelse efterfølgende afslutter i begravelsesritualet i kirken med jordpåkastelse.
Efterfølgende nedsættes en urne i en gravplads på kirkegården eller man hjemtager urnen for egen askespredning over åbent hav.
Ofte er der et ønske om en handling omkring kisten, enten fra kapel eller i kirken. I kirken ankommer bedemanden med kisten en time før handlingens start. Forudgående har bedemanden arrangeret detaljerne omkring ceremonien, der i Folkekirke-regi benævnes som en højtidelighed.
Bedemanden har ligeledes arrangeret, at familien mødes med præsten, hvor man sammen taler om salmer, prædiken og indholdet i højtideligheden.
Ønskes en begravelse, afsluttes højtideligheden med familien, og kisten bæres ud til gravpladsen. Her hjælper bedemanden og kirkens personale med at sætte reb på kistens håndtag.
Når alle er klar, jordfæstes kisten – dvs. at kisten sænkes ned i jorden - hvorefter præsten kaster jord på kisten tre gange efterfulgt af en velsignelse. Når graven er tildækket med jord, pynter bedemanden graven med de medbragte blomster.
Ønskes en bisættelse, bærer familien ofte kisten ud til rustvognen og stiller den i bilens kistekabine efter højtideligheden i kirken eller ceremonien i kapellet.
Alle deltagere får nu mulighed for et sidste farvel, hvor man lægger breve, roser eller andre personlige effekter på og omkring kisten i rustvognen. Når familien er klar, sætter bedemanden kisten helt ind i rustvognen, lukker ind til kistekabinen og kører stile og roligt mod det lokale krematorium.
På plejehjem og hospice kan bedemanden arrangere en såkaldt udsyngning, der er en lille ceremoni ved kisten for stedets beboere og personale, der under normale omstændigheder ikke vil kunne deltage ved en efterfølgende ceremoni i kapellet.
En borgerlig ceremoni foregår uden deltagelse af en præst fra Folkekirken eller trossamfund. Det er familien, der bestemmer, hvad der skal ske. Her vil familien naturligvis blive vejledt af bedemanden, der også kan gennemføre ønskede borgerlige ceremonier som ceremonileder.
Familien sammensætter derfor selv forløbet omkring den ønskede begravelse eller bisættelse og sender programmet til bedemanden. Familien har meget vide rammer for at efterkomme afdødes sidste ønske, dog inden for kapellets retningslinjer om især brug af røgelse og levende lys
Efter ceremonien i kapellet skal familien stille med seks personer som ligbærere/ kistebærere til gravstedet. Bedemanden, kirketjeneren og/eller præsten går foran kisten og viser vej til graven.
Er der langt, kan der benyttes en katafalkvogn eller der kan indlægges en kortegekørsel med rustvogn til gravpladsen på kirkegården.
Bedemanden kan stille med seks ligbærere, hvis man ønsker eller har behov, eller hvis der ingen familie er til at bære kisten ved begravelsen.
Før begravelsen har familien været på kirkegården og udvalgt et gravsted, hvis der ikke skal benyttes et familiegravsted.
Gravstedet kan også være reserveret af afdøde og pårørende på forhånd, så alt praktisk omkring kirkegården kan ordnes af bedemanden.
Ved en begravelse skal der jordfæstes i forlængelse af den kirkelige højtidelighed eller borgerlige ceremoni ved familien fra kirkegårdskapellet.
Se herunder, hvad dem der ikke benytter et eksisterende familiegravsted vælger:
Gravstedstypen er kun mulig på de store kommunale kirkegårde.
Kiste-gravsted i græsplæne med mulighed for liggende gravsten.
Traditionel gravplads med bed, kant og mulighed for stående gravsten.
Efter ceremonien i kirke eller fra kapel bærer familien kisten ud til den ventende rustvogn, hvorefter der er mulighed for et sidste farvel. Når familien er klar, sætter bedemanden kisten ind og lukker kistekabinen.
Herefter ruller bilen stille væk fra stedet og køres til det lokale kapel. Bisættelse med efterfølgende urnenedsættelse i et gravsted på en kirkegård, er den mest udbredte begravelsesform blandt danskerne.
I Jylland er der lidt færre, som bliver bisat, men landsgennemsnittet er, at næsten 90% stadig vælger en bisættelse.
Herunder kan du se, hvad dem, der ikke benytter et eksisterende familiegravsted for bisættelse, vælger:
Den klart mest benyttede begravelsesform i Danmark.
Urnegravsted i græsplæne med mulighed for liggende gravsten.
Urne-gravsted med bed, kant og mulighed for opretstående gravsten.
I de seneste år har der været en stigende efterspørgsel på askespredning over havet. Det er også blevet lettere at vælge deling af urnen, så der for eksempel nedsættes en del af asken på en kirkegård, mens en anden del spredes over havet.
Ønskes et alternativ til benyttelse af klassiske kirkegårde, kan der i en sø-urne spredes aske over havet. Bedemanden kan søge om nedsættelse på en skovkirkegård eller på privat grund.
Man kunne også forestille sig, at en del af asken transporteres til udlandet eller, at to urner nedsættes i to forskellige gravsteder:
Ønskes urnenedsættelse i jord - men ikke på kirkegården eller over havet, kræver begravelseslovgivningen, at du har en have på over 5.000 m2, der ikke er en del af et erhverv. Derudover skal der være tale om en reel privat slotskirkegård, eller der skal være tale om en privat have, hvor en urne kan nedsættes i et tinglyst gravsted, som ikke må markeres med et monoment.
Vi kan undersøge og arrangere det ønskede gravsted på kirkegårde og kan forestå spredning af aske i Storebælt, uden familiens deltagelse. Alternativt afhenter familien selv askeurnen på krematoriet for efterfølgende selv at forestå askespredningen – ikke i en å, en sø eller lille fjord, men over åbent hav i en båd, der er mindst 300 meter fra land.
Langt de fleste siger begravelse, men mener reelt en bisættelse.
Man taler også om en ”begravelseshandling”, der så enten kan være en begravelse i kiste eller bisættelse af en urne, hvor familien ved sidstnævnte kan nedsætte en urne i et gravsted eller sprede asken over havet.
Efter ceremonien køres kisten væk i en rustvogn til det ønskede krematorium, hvor der brændes. Cirka ti dage efter får bedemand eller familie besked om, at askeurnen er klar til afhentning på krematoriet.
Ved en begravelse jordfæstes kisten i forlængelse af højtideligheden i kirken eller kapellet. Der er tre måder at gennemføre en bisættelse på.
Enten afholdes en klassisk højtidelighed i kirken, der består af tre salmer, præstens tale, fællesbøn og afslutningsvis ofte udbæring til en rustvogn.
Det absolut mest fordelagtige ved Folkekirkens tilbud er, at det er gratis og, at der er en præst, som leder højtideligheden. Ønskes en borgerlig handling, er det familien, som bestemmer ceremoniens indhold.
Der er faktisk slet ikke krav om, hvordan en ceremoni skal afholdes. Det er familien, som bestemmer, og her er valget ofte påvirket af, om afdøde eller pårørende er religiøse.
Under alle omstændigheder bliver afdøde kørt direkte til krematorium i kisten, hvor brændingen foregår. Herefter er selve ceremonien afsluttet, indtil du og familien senere hen vælger at urnenedsætte på kirkegården.
